Blog, Livsstil, Mandesager

Hvorfor er det en god idé at vælge en vægreol?

væghylde

Står du og skal købe en ny reol, men er du i tvivl om hvilken du skal vælge – ja faktisk i tvivl om hvilken type reol, du skal vælge, så kan du blive hjulpet lidt på vej her. Vi vil komme ind på, hvorfor en vægreol kan være den rette løsning for dig.

Vi vil også give dig et par tips til hvordan, du finder den rette vægreol, som passer til netop dine behov.

Alt det praktiske

En reol til væggen er først og fremmest utrolig praktisk. Det er den, fordi den ofte ikke fylder så meget i forhold til hvor meget, du kan opbevare derpå. Grunden til, den ikke fylder så meget er, at den kommer op at hænge og dermed ikke fylder på gulvet. Det giver dig mulighed for at stille en reol under, som kunne passe dertil. Du kan også lade gulvet stå tomt, hvilket giver rummet noget mere luft, og det vil føles større, end det egentlig er.

En anden praktisk fordel ved en vægreol er, at du kan finde en, som vil kunne passe til de fleste – hvis ikke alle rum derhjemme. Du kan vælge at hænge vægreolen i stuen, soveværelset, køkkenet, badeværelset – ja, vi kunne faktisk blive ved, indtil der ikke er flere rum tilbage.

Den perfekte reol til pynt

Udover at være praktisk, når skal opbevare dine ting på den, så er den også genial, hvis du godt kan lide at have pyntegenstande stående i hjemmet. Du kan finde flere reoler til væggen, som er små eller minimalistisk designet, og disse er oplagte til at stille dine pyntegenstande på – både fordi det ser rigtig godt ud, men også fordi det giver dig mulighed for at stille din pynt højere op, så det er mere synligt for dig og dine gæster.

Forskellige former, farver og materialer

Du kan som sagt finde mange forskellige varianter af vægreoler, hvilket også betyder, at de kan fås i flere forskellige former, farver og materialer. Hvad angår former, kan du både finde nogle, som er firkantet, runde eller asymmetriske, og nogle af dem er lavet sådan, at de minder om en hylde. Vægreoler findes også i flere materialer, som eksempelvis stål eller træ. Det giver selvfølgelig nogle vidt forskellige look alt efter hvilket materiale, du vælger. Materialet har også noget at sige, når det kommer til farveudvalget. Vælger du en vægreol i træ, får du selvfølgelig muligheden for at få den i en naturlig træfarve. Ellers kan du få flere forskellige farver – uanset om du vælger træ, stål eller noget tredje.

hylde til væg

Hvilken vægreol er den rigtige til dig?

Vi kan selvfølgelig ikke tage den endelige beslutning for dig, men er du i tvivl om dit valg, kan vi hjælpe dig godt på vej med et par tips. Først og fremmest skal du finde ud af hvad, du vil bruge vægreolen til og i hvilket rum, den skal hænge. Skal den hænge i stuen? Er det til at stille lidt pynt på, eller er det til at opbevare dine ting? Når du ved det, kan du finde den rette størrelse, som passer til rummet og formålet. Til sidst skal du finde den rette form, farve og det rette materiale. Er du helt vild med træ, så sparer du en del tid ved kun at kigge efter vægreoler i netop dét materiale. Handler du online, så brug eventuelt et filter til at vælge de forskellige kriterier.