Blog, Livsstil, Mandesager

Guide til barbering

barbere

Der er mange måder, som man kan barbere sig på. Jeg vil i det her blogindlæg komme med en guide til, hvordan, jeg synes, en perfekt barbering skal være. Guiden skriver jeg trin for trin, så den er nem at følge, hvis blot udstyret er klar.

Trin for trin

Den guide jeg har til den perfekte barbering har fire trin. Du kan herunder følge trinene.

  1. Klargør
  2. Vælg produkt
  3. Barberer
  4. Pleje

Når jeg skal barbere mit skæg, sørger jeg for først og fremmest, at min hud er helt ren. Det betyder, at jeg vasker mit skæg. Det varme vand vil nemlig sørge for, at det bliver lettere at barbere mig, idet skægget bliver blødere. Under det klargørende trin bruger jeg også et produkt, der sammen med vandet blødgør skægget. Desuden hjælper før-barberings-produktet med at lægge en hinde, som beskytter min hud og mindsker irritationen, når jeg kører skraberen mod huden.

Det andet trin i guiden om en perfekt barbering skal du vælge, det produkt du vil bruge til at barbere med. Jeg bruger selv barberskum til at opnå det bedste resultat. Det er hurtigt og nemt at finde frem og påføre. Der er dog flere forskellige produkter, du kan bruge – heriblandt barbercreme eller barbersæbe.

Efter jeg har gjort min hud våd, blødgjort skægget og påført mit barberprodukt, så kan jeg gå i gang med at barbere. Jeg barberer altid med hårene, da det giver mig det bedste resultat, og så gør det knapt så ondt, hvis min skraber river et hår af. Det er også vigtigt, at jeg skylder min skraber ofte, hvis jeg vil opnå et godt resultat. Nogle gange har jeg oplevet, at min hud bliver rød og det klør efterfølgende. Med den erfaring vil jeg blot fortælle dig, at det har betydning, hvordan din skrabers hygiejne er. Min opfordring er derfor at for at undgå irritation, så skal barberbladet være skarpt, men også rent, så bakterier ikke giver kløe omkring de åbne porrer.

Efter min barbering skylder jeg mit ansigt i koldt vand, og tørre det med et rent håndklæde. Derefter pleje jeg mit ansigt med aftershave, så irritationen netop ikke opstår.

Guiden til barberingen trin for trin er den måde, jeg gør det på. Der er mange forskellige måder, så find den måde, du bedst kan lide, og giver dig det bedste resultat.

eksempel på barbering

Vælg den rigtige skraber

Jeg har erfaret, at der er mange udbydere på markedet, så da jeg startede med at barbere mig, afprøvede jeg selv forskellige modeller fra forskellige mærker. Jeg fandt ud af, at skrabere ikke er ens. Heller ikke hvis de kommer fra samme mærke. Der er forskel på, hvor mange blade hver skraber har, hvordan skraberen ligger i hånden og selvfølgelig også designet og prisen. Uanset hvilken model du vælger, så vil min anbefaling være, at du enten skifter bladene ofte eller i det mindste holder skraberen ved lige. Det havde jeg ikke selv gjort, dengang min hud begyndte at klø efter anden gang.