Livsstil

Så er der mad!

hagesmæk

Den sætning kan du nok gentage utallige gange om dagen som forældre. Når du er forældre, så føles det tit som om, at det eneste du laver, udover at være sammen med dit barn, det er at lave mad til dit barn. Sådan nogle små størrelser, de spiser jo hele tiden!

Først er der morgenmad, så gælder det formiddagsmad, som skal nås inden frokosten. Efter middagsluren kommer der en eftermiddagssnack. Og sørme om der ikke også er en lille snack senere igen, lige midt i ulvetimen. Men hvis barnet er rigtig sulten, hvilket de fleste er i den alder, så kommer der også gerne lige et natmad måltid inden sengetid. For alle forældre ved, at en fyldt mave betyder en bedre nattesøvn for alle parter. Så det skal prioriteres!

hagesmæk

Måltider dag ind og dag ud

Det er altså rigtig mange måltider, der skal laves til de små krudtugler. Hvert måltid er ikke lige så nemt at spise, med så er det godt, at der findes en hagesmæk til næsten enhver lejlighed. Når barnet først begynder at lære at spise, så er en hagesmæk din bedste ven. Medmindre barnet bare får lov til at spise kun iført ble, og efterfølgende bliver sat ud i bruseren. Det er helt op til dig. Men hvis I vil forsøge at begynde på de pæne spisevaner fra start af, så er hagesmækken vejen at gå for jer.

I kan få silikonehagesmække, som fanger madresterne, der ikke lige når helt ind i munden. Eller stofhagesmækker, som bare opfanger alt og nemt kan gå i vaskemaskinen bagefter. Og selvfølgelig fås de i mange forskellige farver og designs, så barnet kan få sin vilje at spise sin havregrød med lige præcis hagesmækken med flamingoerne på – eller hvilket dyr, der nu er favoritten hjemme hos jer.

På med smækken og ned i sækken

Når I har fundet den rette hagesmæk, så er der intet, der forhindrer jer i at gå i gang med måltidet. I kan placere jer, som den kernefamilien I måske er, med far og et barn på den ene side af bordet, og mor og et barn på den anden side af bordet. Så er det bare at fylde tallerkenen med den mad, som barnet nu gerne vil have at spise, og nyde maden samme i fred og ro.

Eller måske er der ikke ligefrem fred og ro i det kvarter, det tager børnene at sluge deres mad. Men i det mindste er det et kvarter, hvor I kan være sammen som familie og vende dagens højdepunkter.

For det er blandt andet også, hvad måltiderne kan. De kan bringe familien sammen for et kort øjeblik, uden forstyrrelser i form at TV eller bip fra telefoner om diverse notifikationer på de sociale medier. Når familien er samlet ved bordet om maden, så er det uden forstyrrelser, for at være sammen som familie om et godt måltid.