Blog

Kornfri hundemad – Derfor er det en god ide

Brun hund

Korn er i sig selv ikke dårligt for din hund – den kan sagtens tåle det en gang imellem i små omfang, men for meget kommer til at give den ondt i maven.

Derfor vil din hund kunne nyde godt af kornfri hundemad. Hvor korn kan ligge tungt i din hunds mave, vil hundefoder uden korn sørge for, at de små mængder, den fra tid til anden skal have, ikke kommer til at genere.

Sat sammen med jævnlig motion og aktivering vil du opleve en sundere og gladere hund, når du nedsætter dens indtagelse af korn.

Hold din hunds mave sund

Din hund kan ikke verbalt bede dig om hjælp eller direkte fortælle dig, hvad den har brug for, så det er dit job som hundeejer at vide, hvad der er bedst for den. Ligesom med et barn er det dig, der skal vide bedst.

Uanset hvad din egen livsstil eller diæt består af, så er hunde rovdyr og skal have kød. Det kan være livsfarligt for en hund at sætte den på et vegetarisk eller vegansk spiseskema. En hund skal helst have meget kød, men ikke udelukkende: En smule grøntsager gør godt for hundens mave og indre system, så det holder sig sundt og funktionelt.

Korn og stivelse, derimod, kan næsten udelades. Det kan i bedste fald give hunden hård mave, og i værste fald forårsage fordøjelsesbesvær og mavepine. Din hund skal selvfølgelig have sin kulhydrater, og det er korn og majs gode til at levere. Mængden af dette skal dog ikke overstige 20% i din hunds mad, og allerhelst skal det holdes nede omkring de 10%.

Meget kornfri hundemad er lavet med gode råvarer og indeholder alt det andet, din hund skal bruge. Så dit kæledyr får stadig den næring, det har brug for, mens det, der i store mængder kan skade den, er blevet reduceret.

Pas godt på din hund

Med kornfri hundemad passer du godt på din firbenede ven. Med en sund og nærende kost er du godt på vej til at give din hund en livsstil, der vil holde den glad og rask i lang tid.

Jævnlig motion som supplement til din hunds diæt vil gøre den godt. Det betyder ikke kun de obligatoriske gåture, men også mulighed for at hunden kan få lov til at løbe og få pulsen op.

Hvad din hund har behov for afhænger selvfølgelig af dens størrelse – små hunde kan hurtigt køres trætte, hvorimod større hunde ofte har brug for mere motion. Små hunde kan nemt aktiveres ved anskaffelse af diverse legetøj, man kan gemme mad i, og takket være deres lille størrelse kan man også være lidt vildere med dem i hjemmet. Større hunde har brug for at komme udenfor, hvor de ikke kommer til at ødelægge noget.

Noget så simpelt som tovtrækning eller en frisk løbetur kan virkelig gøre underværker for en hund af mellem eller stor størrelse. Ligesom træning er godt for mennesker, holder det hunden i form og sund og rask, både indeni og udenpå.