Livsstil

Hvilke plakatrammer bør du vælge til indretningen af din bolig?

plakatrammer

Skal du snart i gang med projekt indretning, eller er du måske allerede i fuld gang? Så er du måske også ved at overveje, hvad der skal til for at gøre hjemmet dekorativt og personligt.

Billeder og plakater er et af de elementer, der virkelig kan sætte et flot og personligt touch på indretningen. Bliv klogere på, hvilke plakatrammer du bør vælge til netop din bolig.

Hvad betyder farven af rammen?

En ramme er ikke blot en ramme. Plakatrammer er med til at bestemme udtrykket af ens plakater eller billedvægge. Eksempelvis kan du vælge en hvid ramme, hvis du ønsker et neutralt udtryk med fokus på blot plakaten.

Derudover kan du også vælge at gå med en sort ramme og dermed skabe en større kontrast, eller du kan sågar vælge en træramme. Farven bør også vælges ud fra, hvilke andre farver, der er i hjemmet, og hvad der i samspil giver det bedste udtryk.

Hvad er en magnetramme?

Plakatrammer findes ikke blot i den klassiske forstand med en ramme, der går hele vejen rundt om plakaten. Du kan ligeledes finde det, der hedder en magnetramme.

Disse plakatrammer har indbyggede magneter, hvilket gør, at du nemt og enkelt kan tage rammen af plakaten og sætte den på en anden plakat. Derudover hænges rammen op med lædersnor, hvilket ligeledes giver selve rammen og plakaten et unikt udtryk til boligindretningen.

Hvilken størrelse skal rammen have?

Plakatrammer kan findes i mange forskellige størrelser. Først og fremmest skal du tænke på, hvor plakaten skal hænge. Bliver det pænest med en lille plakat, en lidt større eller en meget stor plakat?

Dette vil også afhænge af selve rummet og hvad der er plads til. Har du allerede investeret i dine plakater, handler det blot om at sikre sig, at rammerne købes i den samme størrelse, så du ikke ender med at stå med en alt for lille ramme i forhold til den plakat, du gerne vil have op at hænge.

plakatrammer

Køb plakatrammer i forskellige størrelser og kreer en billedvæg

Et godt tip er at vælge plakater og rammer i forskellige størrelser og dermed lave en flot billedvæg.

Ved at vælge forskellige størrelser, skaber du spil, så det hele ikke er ens og står på snorlige rækker. Det er et moderne trick til indretningen, og du kan med fordel vælge plakater, der matcher hinanden farvemæssigt eller stilmæssigt.

Ligeledes kan du sørge for at vælge plakatrammer i samme farve for at opnå et æstetisk flot resultat.

Personificer din billedvæg med egne billeder

I stedet for at gå den klassiske vej og bruge plakater, der er produceret til dine plakatrammer, kan du i stedet bruge dine egen billeder og fotografier. Du kan bruge enkeltbilleder eller forsøge dig med at lave en kollage, der kommer til at passe ind i dine plakatrammer.

Det kommer helt sikkert til at give et personligt og unikt udtryk, der skiller sig ud, og som ingen andre har i deres hjem.